Gennem museets historie er det løbende blevet kritiseret for at være ophøjet monument, fjernt for sit publikum, lukket inde i sin egen verden. Op imod kritikken har museumsbegrebet og museumsinstitutionen, i en jævn strøm, svaret igen ved at manifestere sig som betydningsfuldt og nærværende for omverden og samfund. At moderne samfund ikke eksisterer uden museer, og at museer ikke eksisterer uden hele tiden at fortolke og give form til det ny, er der mange eksempler på. Det seneste hedder outreach. Ideen kan kort defineres som en strategi, der 'rækker ud' efter brugergrupper, som normalt ikke går på museum. Prostituerede, flygtninge, demente, truckere og langtids-indsatte skal, foruden tidens unge, ind i museet og involveres også på forskellige måder direkte i projekter-initieret af museerne. På den ene side en sympatisk strategi, der maler tilgængeliglied og social ansvarlighed op med store bogstaver; på den anden side er der flere ting, man kan undre sig over ved den styrende, ministerielt udstukne linie. For det første, at man har overtaget et engelsk begreb; det danske sprog er i forvejen fyldt med låneord, og der er nok plads til flere. Men når det drejer sig om betegnelsen på en kulturpolitisk strategi, kunne man godt have ønsket sig en oversættelse. Ikke for ordets egen skyld, men brugen af det engelske kunne give anelser om manglende refleksion over, hvordan ideen kan tilpasses det danske samfund og skandinaviske kulturtraditioner, der nu som før er baseret på anderledes vilkår end de britiske, hvorfra 'outreach' er hentet.
Fænger 'ræk-ud-museet' ikke helt, kunne det måske skyldes, at det på dansk tager mislyd af et museum, der indtrængende byder publikum ind, eller at det associerer til en institution, der i en slags motiveret tvang rækker ud efter samfundets marginaliserede grupper og bringer dem sikkert til museet, hvor den rette ånd hersker. I medierne er strategien derfor blevet omtalt som en social åre i kulturpolitikken. I forhold til kernepublikummet, indebærer det en målgruppedifferentiering, der grænser til det kuriøse. For hvor marginaliseret skal man være, før et projekt rækker ud efter én? Og oplever ikke-brugerne det, at et museum 'taler til dem', er noget, der sker på lige vilkår med andre brugergrupper - eller oplever de at få en måske uønsket særstatus?
Med sigte på den tredjedel af befolkningen, der ikke kommer på museerne - og i lyset af, at danske museer i stigende grad overgår til det fri markeds præmisser, rummer outreach også et økonomisk incitament. Det bestyrkes af, at strategien ikke interesserer sig nærmere for, hvilke værdier, museer i grunden skaber, og hvordan de gør det. Der skal flere gennem tælleapparaterne - også dem, der ellers gerne var fri. Ikke fordi man regner med, at de nødvendigvis sætter deres ben på et museum igen en anden gang, men så må man række ud efter atter nye målgrupper.
I apriludgaven af Ministerens Mening hedder det, at outreach skal gøre børn og unge til 'morgendagens ansvarlige samfundsborgere', og at det kræver 'levende kulturtilbud, der formidler værdier og samfundssyn, så de unge kan tage stilling på et oplyst grundlag'. Foruden det økonomiske incitament synes dette opdragende sigte betænkeligt; for vil museerne lade sig reducere til disciplinerende oplysningsmanualer, og er de enige i, at viden og dannelse kan reduceres til redskaber og værktøjer, frem for at være væsentlige, selvbårne aspekter ved det at være menneske?
Endelig er brugerinddragelse og brugerdreven innovation bærende for Ræk-ud. Fint, at der er mulighed for at lege med - for de definerede målgrupper vel at mærke. Proces og metode synes vigtigere end det færdige produkt, som vel i bedste fald gerne skulle appellere til andre museumsgæster. Eller er det ikke meningen? I forhold til den formulerede målsætning om at få nye brugergrupper ind i museerne, er risikoen ved outreach-udstillinger og -projekter paradoksalt nok, at de lukker sig om sig selv - og så er vi vel i grunden tilbage ved start.
Sommertiden giver gerne god plads til refleksion. Fra redaktionel side foreslår vi, at også Ræk-ud-museet får en tanke med på vejen og hører gerne nyt derom fra såvel museer, minister, kernebrugere, ikke-brugere etc. Redaktionen ønsker alle en god sommer!