Klar tale

Den danske sprogbuket rummer en del spektakulære blomster, der er plukket i det politiske landskab. Nogle er plantet af politikerne selv. Andre er groet op på næring fra folkeviddet. Blandt dem handler nogle om den klarhed, der i mere eller mindre fraværende grad kan præge politikernes udtalelser. Alle har vi på beredskabslageret i erindringen udtryk som: uld i mund, og politisk parfumesælger.
Men heldigvis er der - om jeg så må sige - klare undtagelser.
En af dem står at læse i denne udgave af Danske Museer. Det er Brian Mikkelsens overvejelser om det fremtidige museumslandskab i Danmark. Det er klar tale - og selvom nogle af ministerens tanker har været formidlet før, bliver der nu fremlagt et samlet katalog, med emner som museums-størrelse, kvalitetsvurdering, decentralisering af opgaver, museet som videnressourcer, formidling, museumskategorier, tilskud og fremtidig museumslovgivning.
Ministeren igangsætter dermed for alvor en bredere debat om museernes fremtid frem mod den museumskonference, der blev givet tilsagn om sidste år. Den er planlagt til foråret 2008 - og det giver den nødvendige tid til, at museerne kan "få bragt deres klæder i orden" inden. Der er virkelig noget at få styr på, for ikke siden 1970'erne har museernes art, struktur og indhold været udfordret i et sådan omfang, som de er i dag.
Flere af punkterne på dagsordenen er en logisk følge af vores historik:
Således har den faglige professionalisering gennem de seneste 30-40 år betydet, at museerne nu er i stand til fagligt at behandle et stigende antal offentlige forvaltningsopgaver. Men vi mangler mange steder de nødvendige administrative kompetencer. Derfor er det nu også de administrative ressourcer, der skal styrkes.
Det stiller igen krav til institutionsstørrelserne. Det samme gør også andre udviklinger, f.eks. på IT-området, og inden for formidlingen.
Endelig har museernes succes i de seneste årtier som væsentlige identitets- og kulturbærende institutioner i lokalsamfundene givet forventninger om, at de kan indtage en endnu mere synlig - og kompleks - rolle i kulturformidlingen i fremtiden. Det stiller krav til størrelse, nytænkning og uhildede samarbejdsovervejelser.
I det hele taget kan man selvfølgelig spejle samfundets udvikling i museerne, og en altdominerende begivenhedskulturel forventning til tilværelsens afvikling har også fundet genklang i dele af museumsverdenen. Derfor foregår der også en klargørelse af divergenser i målsætningen, som antagelig vil kunne aflæses i en revision af museernes legale grundlag.
Ministerens indlæg er som sagt klar tale - Og her skal alene fremholdes et par enkelte pointer:
• Større museumsenheder er ressourcemæssigt nødvendige og vil medføre et kvalitetsløft.
• Man kan i forbindelse med sammenlægningen forestille sig helt nye institutionsstrukturer.
• Der vil ske en udlægning af forvaltningsopgaver fra staten til museerne.
• Formidlingen skal udvikles.
• Fremtidens tilskudsregler og lovgivningsgrundlaget skal overvejes.
• Der indkaldes til museumskonference i 2008.
Relevante emner, men i den klare tale er der også et par lige så klare udeladelser, og ingen minister ytrer sig politisk uden at der er tænkt lige så meget over det, der udelades som det, der medtages. Der står således ikke noget om museernes helt basale funktion som samfundets kollektive erindring og om deres pligt til at dokumentere samfundets historie og kulturelle ytringer.
Ikke et ord om den videntilvejebringelse, der er helt afgørende for formidlingen. Undersøgelse og forskning er derfor begreber, som museerne skal placere centralt i det kommende års debat om museernes fremtid, rolle og funktion - som den klare forudsætning for alt det, der kan indeholdes i begrebet museum.

Frank Birkebæk